eksempler på genstande som indeholder farlige stoffer


transavia.com transporterer ingen farlige stoffer
Nedenfor ser du en liste med eksempler på genstande, som indeholder farlige stoffer. Hvis du ikke med sikkerhed kan fastlægge, om en genstand, som du vil tage med, indeholder farlige stoffer, kan du kontakte transavia.com call centre.

Eksempler på genstande som indeholder farlige stoffer:

Spraydåse
Spraydåsen kan lække, hvis den ikke er godt tillukket, på grund af lufttrykket og temperaturen i kabinen (hårlak, parfume). Der har været episoder, hvor spraydåser er eksploderet på grund af overophedning.

Camping-/ekspeditionsapparatur
Vær på vagt over for metalflasker, som indeholder antændelige, komprimerede gasser og genstande, som indeholder antændelige væsker. Eksempel: kerosin, butangas, korrosiver (syrer og alkaline).

Dykkerudstyr
Kan indeholde luftcylindre (som fx dykkertank, iltflaske) som oftest indeholder komprimeret luft eller specielt blandede gasser. Tømte cylindre (trykmeter viser 0) accepteres. Dykkerlamper kan indeholde opladelige blysyrebatterier og dykkerlamper med høj intensitet, kan generere ekstrem varme, når de bruges i luften. Pæren eller batteriet skal frakobles for at flytte den sikkert.

Tørcellebatteri
Batteriet skal være pakket således, at der ikke kan opstå kortslutning.

Elektronisk apparatur
Kan måske indeholde magnetiserende materiale eller kviksølv.

Elektronisk styret apparatur (kørestole, rollator med drev)
Kan måske indeholde våde cellebatterier.

Filmcrew- eller medie-apparatur
Kan indeholde eksplosive instrumenter, våde batterier, brændstof og varmeproducerende genstande.

Dybfrosne fødevarer
Kan være pakket med dry ice, som kan have skadelige følger for mennesker og/eller dyr.

Gaslighter
Lightere med flydende gas kan være farlige under tryk, hvis de bruges i det formindskede atmosfæriske tryk i flyets kabine under flyvningen. Engangslightere har ingen låsepal, som hindrer gassen i at løbe ud ved ukorrekt brug.

Rengøringsprodukter
Rengøringsmidler kan indeholde klornatrium, ammoniak og stærkt oxiderende stoffer. Nogle vaskemidler og pletfjernere indeholder ammoniak, som er yderst ætsende, reagerer med oxiderende materialer og producerer giftige dampe.

Instrumenter
Kan indeholde kviksølv.

Flydende lightergas
Lightere som indeholder flydende gas, der ikke kan absorberes, kan lække under forholdene ved lufttransporten, og de kan producere eksplosive dampe i kabinen og i flyets fragtrum.

Tændstikker
Må ikke være i indchecket bagage, da beskyttelsesflappen på tændstikæsken let kan løsnes, når den forskubbes i bagagen. Du må gerne have tændstikker med dig.

Kviksølv
Afgiver giftige dampe ved høje og lave temperaturer. Flydende kviksølv trænger meget hurtigt gennem aluminium og gør det skørt og blødt. Det kan anrette svære strukturelle skader, hvis det spildes i et fly, og det er vanskeligt at opspore og fjerne.

Reparationssæt
Kan indeholde klæbestof, cellulose, maling, organiske peroxider og opløsende produkter.

Vaccinationer
Kan være pakket i dry ice.